På skolens ordinære generalforsamling blev det med et meget stort flertal på 95% af stemmerne bestemt, at Viby Friskole køber det tidligere Ramsø Rådhus.
Legepladser og plads til kreativitet
Ansatte og elever får dobbelt så mange kvadratmeter at boltre sig på indendørs, og ude bliver der nu plads til mere legeplads, boldbaner og friluftsliv. Hertil kommer nogen meget tiltrængte parkeringspladser,
"Det er fantastisk spændende, fordi vi nu får fysiske rammer som kan rumme den skole vi gerne vil være", fortæller skoleleder Per Krøis Kjærsgaard. "Der bliver langt bedre muligheder for den kreative faglighed vi praktiserer, ligesom klasse- og faglokaler bliver større og bedre indrettet. Også indeklimaet, idet der etableres ventilation i alle skole- og SFO rum".
Fællesrum
Det allerbedste er dog fællesrummene. Nu kan vi endelig sidde sammen - allesammen på en gang i samme rum. Indtil nu har morgensang og samling være afholdt i to klasselokaler med en foldedør imellem. Udover morgensang bliver der nu mulighed for fester og optræden. Skolen kan også afholde sine populære højskoleaftner i egne rammer, hvor man tidligere har måttet leje sig ind i Sognegården.
Stor søgning til kommende år
Allerede i dagene efter beslutningen om købet oplevede skolen stor søgning fra forældre, der ønskede at melde børn ind til skolestart så langt frem som til 2015. "Vi har længe vidst, at vore fysiske rammer ikke var tidssvarende og ikke præsenterede skolen særlig godt. Det har vi nu rådet bod på med købet af de meget flotte bygninger på Vibygårdsvej".
Indlytning til januar 2011
Der forestår nu et stort arbejde med klargøring af bygningerne. Der skal flyttes nogle skillevægge, indrettes fysik og hjemkundskabslokaler. Den egentlige ombygning varetages af håndværkere, men en hel række forældre har allerede tilbudt sig med mange forskellige kompetencer.
Går alt efter planen flyttes hele skolen i den første weekend i januar, hvor forældre, bagland og ansatte trommes sammen med alt hvad de har af trailere, lastbiler og traktorer.
|