Undervisningen
Undervisningens grundlag Der undervises efter de samme ”Fælles Mål” som gælder for folkeskolen. Det er målet at undervisningen skal være engageret, engagerende og differentieret, så hver enkelt elevs faglige og personlige potentiale udnyttes. Ud over almindelige skolefag har alle elever forskellige musiske fag og valgfag, idet vi mener at det er vigtigt at arbejde med mange kompetencer og sider af sig selv. Anderledes dage og uger Et vigtigt element i undervisningen er anderledes dage og uger. Vi har 2 faguger, hvor der gives mulighed for fordybelse i fagene dansk, matematik og engelsk. Hertil kommer 2 temauger, hvor emnerne f.eks. kan være en musicalopsætning, "danmarkshistorie som rollespil", "kost og sundhed" osv. Ud over disse dage har vi forskellige "brud" som f.eks. luciamorgen, trille-æg konkurrence ved påsketid, hustlerløb mv. | [ høj faglighed / musiske og kreative fag - ingen af delene må mangle ] | Rejser og lejrskoler Rejser og lejrskoler er en central del af skolens undervisning. Således tager vi på lejrskoler på alle klassetrin, dog således at de yngste klasser er på ture/lejrdage, hvor de ikke overnatter. 7. klasse tager på vinterlejrskole, og vi arbejder på, at de ældste elever kan komme på udvekslingsbesøg til England, Island eller USA. Ny struktur på overbygningenSkolen arbejder på udviklingen af en ny struktur for overbygningen - dvs. 7.-9. klasse - som skal træde i kraft fra skoleåret 09/10. Dette indebærer: - Niveaudelt undervisning i matematik og engelsk
- Tematisk / tværfaglig undervisning i de boglige fag
- Rejser og udvekslingsbesøg
- Alle elever medbringer og benytter bærbar PC i undervisningen
- Linjefag: NØRD/natur, medie, musik,
| |
|