Viby Friskoles mellemtrin omfatter 3.-6. klasse, hvor 3. og 4. klasse samt 5. og 6. klasse arbejder sammen i dagligdagen.
Der er maksimalt 20 børn (dog 22 børn fra 6. klasse) i klasserne, så hvert enkelt barn både
bliver set og hørt.
Undervisningen følger i store træk målene fra folkeskolens “fælles mål”. Trin- og delmål for de enkelte fag kan læses på siden med undervisningsplaner. Dog har vi fokus på, at der er stor inddragelse af de praktisk, musisk og kreative fag i undervisningen. Lige så er der også fag, der har deres egen fagplan, idet vi selv har lavet dem (gælder for projektfaget)
Vi lægger vægt på samarbejde mellem klasserne. Det betyder at 4. og 5. klasse har udfordringsfag sammen, ligesom 5. og 6. klasse, der endvidere har valgfag sammen.
Vi arbejder projektorienteret, så vi kan tilgodese børnenes nysgerrighed og samtidigt løfte det faglige niveau.